Se stemningsfotos
Klik på fotos for at se dem
i stort format - jpg-filer
Hovedstolen Højde: 50 cm
Diameter: 140 cm
+ tungen
Benspænderen Højde: 60/135cm
Bredde: 110 cm
Længde: 135 cm
Håndhulen Højde: 60 cm
Bredde: 150 cm
Længde: 200 cm

Standere med opgaver
Antal: 3 stk.
Højde: 125 cm
Tre sider á 50 cm
|
Der er ikke grænser for hvad kroppen kan – især ikke i talemådernes verden. I Børnekulissens nye sanselige udstilling inviteres 4-8 årige børn på en underfundig rejse ind i sproget og kroppen. Dér, hvor man kan tage benene på nakken, hoppe på tungen for nogenog tale sammen under 4 øjne.
Udstillingen består af 3 dele; håndhulen, hovedstolen og benspænderen. Disse dele lægger op til umiddelbar leg og undersøgelse. Til hver del er der en stander med opgaver, der udfordrer kroppen, når børnene opfordres til at forståtalemåderne bogstaveligt. I standeren er der også en gætteleg.
Læs om opgaverne her.
Med arme og ben kan nydes af både børn og voksne, da den giver anledning til en leg med det danske sprog. Så hvis du vil have foden indenfor og slået benene væk under dig, må du sætte det lange ben foran og komme på besøg i udstillingen.
Til dagtilbud og indskoling
Med arme og ben er en sanselig udstilling, der understøtter børns sproglige opmærksomhed. I udstillingen kan man undre sig, grine af og tænke over de danske talemåder – især dem, der har med kroppen at gøre. Et besøg i udstillingen kan derfor både ses som en sjov måde at snakke om kroppen på, men også som en måde at lege med sproget på.
Pædagogisk materiale Til udstillingen er udarbejdet en pædagogisk folder, som kan hentes her på hjemmeside. A4-format eller A3-format.
Periode: Tirsdag til torsdag i januar og februar måned 2010.
Sted: Børnekulissen, Silkeborgvej 342, 8230 Åbyhøj
Buslinier: 5(Toveshøj), 12, 16, 17, 18 og 92 - se kort
Antal: Højst 10-12 børn i alderen 4-8 år og deres voksne. Madpakker må gerne medbringes og spises i lokalet.
Booking: Reserver dato her. Efter booking modtager I en skriftlig bekræftelse sammen med 3 eksemplar af den pædagogiske folder.
Pris: Et besøg koster 200 kr. + moms - faktura sendes efter besøget har fundet sted.
Yderligere oplysninger: Erik Foged, Børnekulissen på 2920 4000
|