|
Hatteteater er et brugbart pædagogisk værktøj
Hatteteater kan en masse socialt i forhold til samspillet mellem barn og voksen. Det er mig, der har fortællerrollen, men jo flere gange jeg laver det i børnehaven, jo nemmere har børnene ved selv at komme med indspark og replikker. Hatteteater er noget, vi er fælles om. Derudover er det rigtig sjovt, både for børnene og mig! Det henfører os alle sammen i fortællingens og legens univers.
Pia Lund Hansen, pædagog
- tidligere kursist
|
Kurser til daginstitutioner
- bestående af et personalemøde og
tre formiddage sammen med børnene
Dramatisér en børnebog
Som inspiration til arbejdet omkring dialogisk oplæsning udbyder vi et kursus i hvordan man kan dramatisere en børnebog. Dramatiseringen er en god måde at få sat både ord og krop på bogens handling og derved få konkretiseret både ord og begreber. Den legende tilgang udvikler samtidig børnenes sociale samspil.
Drama og leg
Gennem dette kursus kan hele personalegruppen blive præsenteret for dramapædagogiske metoder, der udvikler børnenes fantasi. På kurset får man redskaber til at etablere en fortællende ramme, der giver plads til børnenes ideer. Drama udvikler sociale, sproglige og personlige kompetencer og dermed også børnenes leg.
Historier på tværs
Fantasi og fortælleglæde er i højsædet, når børnene sammen med de voksne gennem bordteater og dramatiseringer finder på sjove historier. Historierne skrives op og samles i en bog, der illustreres med børnenes tegninger og fotos. Bogen er ideel til oplæsning og som oplæg til små teaterstykker.
Hatteteater
Få gode redskaber til spontant at lave teater med børnene. På Hatteteaterkurset lærer man at improvisere et lille teaterstykke på baggrund af børnenes rollevalg. Kurset henvender sig til pædagoger, der har lyst til at være fantasifulde og skabende sammen med børn. I Hatteteater er det den voksne historiefortæller, der har ansvaret for at både publikum og de deltagende børn får en givende oplevelse. På kurset vil der derfor være fokus på den voksnes funktion og rolle.
Læs om kurser i hatteteater og drama, som afholdes hos Børnekulissen
|
Form
Hvert kursusbestår af et kombineret teoretisk og praktisk oplæg på etpersonalemøde efterfulgt af 3 formiddage, hvor nogle fra personalegruppen afprøvermetoderne sammen med børnene. Kurset afsluttes med et opsamlingsmøde, hvorerfaringerne deles og nye ideer kan blomstre.
Pris
Pris for 1 kursus: 8.880 kr. + moms + evt. transport
Pris for kommunale institutioner i Århus: 8.280 kr.
Underviser
MarianeSiem, der har mange års erfaring som skuespiller og er uddannet dramaturg vedAarhus Universitet. Gennem hendes arbejde på Børnekulissen i Aarhus har hunstor erfaring med at lave teater og fortælling for 2-6 årige børn.
Booking ved henvendelse til Børnekulissen på tlf. 2920 4000. |
Bliv SFO'ens historiefortæller
Hatteteater er improviseret historiefortælling med børn i rollerne. Centralt i hatteteater er den voksne historiefortæller, der på én gang er fortæller og instruktør når børnene involveres. På kurset vil der være fokus på den voksnes rolle.
Form
Kurset skræddersyes til jer, f.eks. 6-9 pædagoger fra 3 SFO'ere i et skoledistrikt. Kursets starter med 2 formiddage i en af de deltagende SFO'ere, hvor der vil være en indføring i principperne bag hatteteater og hvor deltagerne afprøver rollen som historiefortæller.
Efter kursets 2 formiddage låner hver SFO en posefuld hatte så deltagerne kan prøve at lave hatteteater sammen med nogle børn. Kursuslederen kommer en eftermiddag til hver SFO for at give respons og gode tips. Kurset afsluttes med 1 formiddag, hvor alle deltagerne er samlet og erfaringer og oplevelser deles og diskuteres.
Efter ”grundkurset” kan tilkøbes supervision - f.eks. hver 3. måned - til I har en erfaren historiefortæller.
Pris
For 3 formiddage og 3 eftermiddage: 11.640 kr. + moms + evt. transport
For kommunale institutioner i Aarhus Kommune er prisen: 11.040 kr.
|