Status 2002
 

Her er link til begivenheder der omtales i årets statusrapport:

Børnekulissen
på Toppen & Bolden


25000 oplevelser for børn

Børnedage i Musikhuset
Året startede op med at arrangere børnedage i Musikhusets foyer. Her kunne man klæde sig ud, blive sminket, lege i tumlelandet og se teater. I lille sal spillede Musikkens vinger for de lidt større børn, mens de mindste i foyeren kunne se Kuffert Joe. De allermindste kunne være med til at synge og improvisere med udgangspunkt i kendte sange. Egentlig var det meningen at der skulle afholdes børnedage i både februar og marts, men pga. kraftigt snevejr, blev det i stedet til to gange i marts. Børnedagen blev gentaget i efteråret – denne gang en søndag, så familien kunne komme af sted sammen. Underholdningen var hatteteater, improviserede I teaterforestillingen Pilfingrene var historiefortæller Mariane Siem ligesom Lange Lømmel ikke særlig glad for stanken fra den ondeste og største bakterie, skurken Kong Kolicirkusnumre og musikalske sanglege.

Pilfingrene 

I løbet af foråret voksede en ny forestilling frem i Børnekulissens regi. Anledningen var Børn- og Unge-Afdelingens ønske om at igangsætte en kampagne der satte fokus på håndhygiejnen i institutionerne og dagplejen – blandt andet ved hjælp af teater. Børnekulissen bød ind med den dramatiserede teaterfortælling Pilfingrene, som af AIDSpuljen fik støtte til produktionen og af Kulturpuljen i Magistratens 1. afd. fik støtte til at besøge i alt 28 institutioner og dagplejeområder. Børnene var med til at spille de nysgerrige pilfingre, Vandhanne, Sæbebob samt Nullermænd, Bussemænd, bakterier, mens den onde bakterie Kong Koli blev spillet af en voksen. Historien om Pilfingrene fik børnene med hjem til mor og far i et lille hæfte og institutionen fik besøg af forvaltningens sundhedsplejerske, der fortalte og vejledte i korrekt håndvask. I efteråret fik Pilfingrene desuden støtte af Århus Amts afdeling for sundhedsfremme til at besøge 10 institutioner i amtet.

For både store og små
Børnekulissens festugearrangement bestod af 6 af Børnekulissens egne turnerende forestillinger, der spillede i et telt på Amfiscenen ved Musikhuset. I Festugen oplevede vi en stor efterspørgsel på teaterforestillinger for de helt små. Både i vores eget telt og i Jægergården, hvor vi i samarbejde med forvaltningen arrangerede Helle Bull Sarning inddrog med sang og guitarspil både børn og voksne i Leg med sangen, hvor der blev improviseret et dramatisk forløb med udgangspunkt i de traditionelle sanglegeDet lille verdensteaters forestilling Mellem Himmel og Jord for vuggestuer og de mindste i dagplejen. Derimod havde vi i 2002 større problemer med at lokke de større børn mellem 6 og 9 år til at se teater. I festugen spillede Musikkens vinger for de 4–8-årige om eftermiddagen, men for ganske få publikummer. I 2002 fik Børnekulissen også støtte til introduktion af den musikalske forestilling Fanden og hans Oldemor, som skulle spille for de århusianske fritidshjem. Desværre viste fritidshjemmene ikke særlig stor interesse for dette tilbud. Vi ser det som et udtryk for at denne aldersgruppe enten selv skaber deres egne teateroplevelser eller at de institutionelle omstændigheder kan gøre det svært at tage ud af huset og få teateroplevelser. Som konsekvens er Musikkens vinger og Fanden og hans Oldemor taget af plakaten.

At styrke børnekulturen
Børnekulturmessen Toppen & Bolden: I en stand på 12 m2 var det muligt for børnene at prøve kostumer og være med i historiefortæller Henning Hansens improviserede historier. De voksne kunne se på eller få informationer om Børnekulissens børnekulturelle arbejdeSamtidig med festugen blev der i Ålborg afholdt børnekulturmesse med titlen Toppen & Bolden. Den foregik i Ålborg Kongres & Kultur Center og vi havde købt en stand og taget kostumer og en historiefortæller med. Vores stand var udmærket besøgt, og både børn og voksne hyggede sig med hatteteater og udklædning. Vores deltagelse som kommunal kulturprojekt var berettiget, men det kan være svært at vurdere effekten ved deltagelse. Mere konkret var vores samarbejde med den amtsregionale og de kommunale børnekulturkonsulenter, hvor vi deltog i de første faser af det store arbejde med at skabe en børnekulturportal for Østjylland. Por­talen havde i efteråret premiere og vi bidrager bl.a. med vores Kulturkalender Det’ for BØRN, som vi har stillet til  til rådighed for portalen. Kulturkalenderen har for øvrigt i løbet af året fået nyt layout, så den nu er i farver. Desuden har den fået nyt format så der nu er plads til at man som kulturinstitution kan købe en halv bagside og informere om specielle arrangementer. Et tilbud Børnekulturhuset bl.a. har benyttet sig af i forbindelse med sit projekt Skrot er godt.

Flere besøg og køb af kostumer
I Børnekulissens kælder har det i mange år været muligt for institutioner at komme på besøg i vores udflugtslokale, der er fyldt med kostumer, en lille scene og hvor der er plads til at spise madpakker. Børnekulissens lille scene i kælderen på Silkeborgvej blev flittigt brugt af børn, der godt hjulpet af en voksen begav sig ind i fantasiens verden I kraft af at vi i efteråret havde en praktikant fra Esbjerg Seminarium var det muligt for os at tilbyde et lidt anderledes besøg. I tillæg til udklædningstøjet blev der fortalt hatteteaterhistorier der inddrog de udklædte børn. Også SFO’erne og fritidshjemmene fik tilbud om at komme om eftermiddagen. Dette tilbud tog mange imod og vi er glade for at udflugtsmålet stadig er så populært. Flere og flere institutioner er også begyndt at købe kostumer eller hatte hos Børnekulissen og i efteråret ansatte vi derfor en syerske i flexjob. Sammen med systuens faste leder sørger hun for at kostumerne bliver vedligeholdt og at der hele tiden produceres nye kostumer til salg og udlejning.

Cirkus på plakaten
Cirkuskostumer, en cirkusmanege og en historiefortæller – så enkelt kan det gøres, når der skal skabes cirkushistorier – hvis man altså også har nogle ivrige børnKostumerne var også en vigtig del af arrangementet Cirkus på Plakaten, som Århus Plakatmuseum tog initiativ til. Århus Plakatmuseum var en ny samarbejdspartner, der havde lyst til at bruge vores børnekulturelle profil. I forbindelse med deres udstilling af cirkusplakater var det muligt at klæde sig ud som cirkusartister og optræde med Stur stur nummer. Nogle gange blev cirkusløjerne sat i scene af en historiefortæller fra Børnekulissen, blandt andet i forbindelse med Kulturnatten.
Juletravlhed
Som altid havde vi travlt i julen da julen jo er traditionernes tid. Efter vores afstikker til Scandinavian Center sidste jul, vendte vi tilbage til vores kælder som blev indrettet som Kulissenissernes julestue. Her kunne børnene hjælpe med at skabe den rette julestemning og spise æbleskiver sammen med kulissenisserne. Ude omkring i byen kunne man møde en anden nisse, der i Ann Nørgaard var den ene af kulissenisserne, som fik børnene involveret i sangen, der handlede om det bedste ved jul. Den lille scene var i anledning af julen lavet om til et hyggeligt køkkenforestillingen Jul for begyndere introducerede julens traditioner for de helt små. Denne forestilling var støttet af Børn og Unge-Afdelingens Kulturpulje. For de 4 – 8 årige spillede JuleHygge-Huggerne for 4. og sidste år. Selvom forestillingen nogle steder var blevet Børnekulissens svar på Nøddebo Præstegård, vurderede vi at der er behov for en ny juleforestilling til næste jul.  

Et kulturprojekt for 25.000 børn
2002 var et år hvor vi udnyttede og optimerede de ressourcer og kvaliteter vi som kulturprojekt gennem 12 år har udviklet. Blandt andet blev det muligt via vores hjemmeside www.kulissen.dk at bestille kostumer online, mens vi gjorde det enklere at bestille besøg og billetter. En service der supplerer den daglige betjening af vores kunder og gør vores ydelser nemt især for børnefamilierne at bruge. Og med gennemsnitlig 90 besøgende pr. dag på v Børnedag i Musikhuset: Selvom Børnekulissens aktiviteter primært henvender sig til børn, så er det rart at kunne konstatere at forældre og bedsteforældre også ser ud til at hygge sigores hjemmeside viser det at der er behov og lyst til at vide noget om og bruge vores tilbud. At der er interesse for informationer om vores arbejde viser også antallet af abonnenter på vores nyhedsbrev. Vi får i gennemsnit en tilmelding om dagen til vores nyhedsbrev, som hver måned udsendes til små 1000 daginstitutioner, biblioteker og private som har tilmeldt sig via vores hjemmeside.
Det egentlige levende møde mellem vores freelancetilknyttede medarbejdere og børnene havde også i 2002 gode vilkår. Nogle af møderne tog vi selv initiativ til som blandt andet sommerferie-aktiviteter, Store Legedag og Kulturnatten. Ellers var det andre, der tog henvendelse til os og var interesseret i både kurser, forestillinger og fortællinger. Rundt regnet har vi i 2002 været i kontakt med ca. 25.000 børn, hvilket vi selv mener, er et meget godt resultat for en lille kulturinstitution. 


25000 oplevelser til børn

Udskriftvenlig