Jul i Det Gamle Posthus
Se video-klip fra
Jul i
Det gamle Posthus
(3:16 min.)
Bruger Windows Media Player
Optagelsen er fra december 2005. Mindre justeringer er foretaget siden da.
|
På Det gamle Posthus skal mange pakker og breve sorteres og sendes af sted til juleaften, og under fru Svendsens kyndige ledelse går det hele glat og roligt. Imidlertid får hun sig en slem forskrækkelse da hun en kold vintermorgen opdager at tingene ikke er som de plejer at være på Det Gamle Posthus.
Oven i købet er den unge nisse Futte ved en fejltagelse strandet på posthuset, og det bliver pludselig et kapløb med tiden hvis både julepakker og Futte skal nå at komme frem til deres bestemmelsessteder inden juleaften.
En sjov og anderledes juleforestilling, der blander traditionel teater, med slapstick-comedy, levende musik og aktiv deltagelse af publikum.
Forestillingen er skabt og spilles af Lisa Kock Nielsen og Dann Phaff. Forestillingen er for de 3-8 årige og varer ca. 40 min. Hvis der er interesse for det, kan der efter forestillingen arrangeres sanglege og danse om juletræet med musik - ca. 30 min.
Fakta Aldersgruppe: 3-8 år
Antal: Max 75 børn
Spilleplads: 5x4 meter og adgang til 220 V
Opstillingstid: 75 min.. NB Hjælp til af- pålæsning er nødvendig
Ide, manuskript og spillere: Lisa Kock Nielsen og Dann Phaff
Konsulent: Mariane Siem
Forestilling solo:
Varighed: 35-40 min.
Pris: 4.320 kr. + moms = 5.400 kr. + evt. transport .
Pris for kommunale institutioner i Århus Kommune: 3.720 kr.
Forestilling og dans om juletræet:
Varighed: ca. 70 min.
Pris: 5.920 kr. + moms = 7.400 kr. + evt. transport .
Pris for kommunale institutioner i Århus Kommune: 5.320 kr.
Transport er vor normal transporttillæg plus 20% for 2 spillere på denne forestilling.
Booking ved henvendelse til Børnekulissens kontor på tlf. 8675 5500
|

Pressefoto
|
|