Liv i Jægergården 03
Kulturnat for børn - fredag 10. okt. kl. 16-20

Jægergårdens forhal vil summe af aktivitet og underholdning for børn og deres forældre fredag d. 10. oktober kl. 16-20.
Et helt nyt tiltag vil være med til at lyse Kulturnatten op i år. Børn og Unge-afdelingen i Århus Kommune slår nemlig dørene op til den 500 m2 store, flotte forhal på Jægergården i Værkmestergade og inviterer de 2-9 årige og deres familie til at  tage del i underholdningen og de mange aktiviteter:

Faster Fies fest
– børneteater for de 1½-3 årige

Sluk tørsten i vandbaren og tæm sulten
med gulerods-karameller
Klæd dig ud og spil en rolle
 i Børnekulissens Hatteteater
Træn dine evner i cirkusworkshoppen
Flyt blod – test balancen og hør hjertet slå
i SundhedsEksperimentariet
Gå på opdagelse
i din egen mund med spejl og lys
Deltag i Værdispil om børns rettigheder.
Køb NATTEGN i forvejen
NATTEGN
giver gratis transport med Århus Sporveje og adgang til Liv i Jægergården og snesevis af andre kulturarrangementer aftenen igennem.  NATTEGN koster 60 kr. - børn under 14 år gratis - og kan købes hos Børnekulissen, receptionen i Jægergården, Tourist Århus, Musikhuset, Posthusene, Århus Sporveje mv.

Fakta
Liv i Jægergården afholdes fredag d. 10. okt. 16-20 i forhallen til Børn og Unge-Afdelingens administrationsbygning mellem Jægergårdsgade og Værkmestergade – ved siden af Bruuns Galleri.
Liv i Jægergården er et arrangement i KulturNat Århus og adgang til arrangementet er betinget af gyldig Nattegn/armbånd.
Liv i Jægergården er arrangeret af Børnekulissen i samarbejde med Tandplejen, Sundhedsplejen, Dagplejen og Daginstitutionsafd.
Liv i Jægergården er støttet af Kulturpuljen i Magistratens 1. afd., Århus Kommune.

Udskriftvenlig
 

Mere information: