Festuge 2003
Alle forestillinger her spilles i Scandinavian Center, Plan 3, Margrethepladsen 2 i Århus C, hvor der let adgang med klapvogne mv. Billetterne koster 35 kr. (incl. moms) – Kommunale institutioner i Århus Kommune: 25 kr.
Faster Fies fest Tirsdag 2/9 - onsdag 3/9 - torsdag 4/9 kl. 9.30 og 10.30 i Musikhusets foyer Faster Fie har fødselsdag og vil gerne spise kager med sin skildpadde, Sofus. Men hov, der er ikke flere tilbage! Hun må så af sted for at handle og tager kurven under armen. På vejen møder hun Mariehønen Evigglad, der sidder sammen med Søren Snegl i rabarberbedet. Turen går videre over Knippelsbro, inden hun når til købmanden, der sælger småkager. Så tager hun bussen hjem, mens hjulene drejer rundt, rundt, rundt. Derhjemme holder hun fest med både kager og fødselsdagssang sammen med Sofus og alle børnene. Børnene er med til at synge de kendte børnesange, lave fagter dertil og lege sammen med Faster Fie. 35 min. 1½-3 år. Dragen i bjerget Lørdag 30. aug kl. 9.30 og 10.45 Onsdag 3. sep kl. 9.30 og 10.45 Lørdag 6. sep kl. 9.30 og 10.45 ![]() En morgen da prinsesse Mira vågner mangler hun sin guldkrone. Dragen i bjerget har taget den, mener kongen. Men hvordan kommer man dertil? Og hvem tør nærme sig dragen?........... Det tør prinsesse Mira med alle børnene! Alle børn blandt publikum kan deltage aktivt på denne eventyrlige rejse, hvor de undervejs får hjælp fra forskellige dyr, som viser vej og giver gode råd til, hvad de skal gøre, når de møder dragen. Prinsesse Mira, dyrene og ikke mindst dragen spilles som hånddukker og i det musikalske univers finder man klassisk, rock, samba og uhyggelige lyde. 45 min. 2-6 år. Hvor svært kan det være?
Lørdag 30. aug kl. 14 & 16 Onsdag 3. sep kl. 14 og 16 Torsdag 4. sep kl. 14 og 16 Fredag 5. sep kl. 14 og 16 ![]() Søndag 7. sep kl. 9.30 og 10.45 Fejemanden Ib går i sin ‘kedeligdragt’ og rydder op efter dagens cirkusforestilling. Ib har dagligt betragtet artisterne når de øver, og han har altid tænkt: “Hvor svært kan det være?”. Han beslutter sig for at finde ud af det og tager cirkusdirektørens jakke og høje hat på. Så byder han velkommen til cirkusforestillingen, som efterhånden bygges op med god hjælp fra børn blandt publikum. 40 min. 3-12 år. Leg med sangen
Søndag 31. aug kl. 9.30 og 10.45 Tirsdag 2. sep kl. 9.30 og 10.45 Torsdag 4. sep kl. 9.30 og 10.45 ![]() De kendte børnesange kommer man ikke udenom når man synger sammen med børn - så derfor kan man lige så godt gå helt ind i dem! I denne forestilling bruges sangen og sangens figurer som et dramatisk udgangspunkt. Gruppen af børn og voksne tages med på en opdagelsesrejse i sangens univers og med musik og hatte skabes dramatiske episoder som hele gruppen deltager i. Helle Bull Sarning er styrmand på den musikalske rejse, men det er gruppens egne forslag som afgør hvor rejsen går hen. 35 min. 2-6 år. Kuffert Joe
Søndag 31. aug kl. 14 og 16 Fredag 5. sep kl. 9.30 og 10.45 Lørdag 6. sep kl.14 og 16 ![]() Kuffert Joe er sømand og har oplevet mange spændende og farlige ting på verdenshavene. Da hvalen Moby Dick slog hans skib til plukfisk, var han lige ved at drukne, indtil han heldigvis fandt ud af, at han kunne svømme. Joe reddede også engang Odysseus fra at blive spist af den en-øjede kyklop, og på en jungleø mødte han den sorte negerhøvding - og ikke mindst hans datter, som han blev vildt forelsket i. Kuffert Joe blander klassiske historier og gamle skrøner i en levende fortælling. Børnene er med i historierne som får og geder hos Kyklopen, de oprørte bølger i Stillehavet og meget meget andet, så alle kan se, hvordan det virkelig var dengang! 40 min. 3-8 år Rødhætterne & De tre bukkebruse Mandag 1. sep kl. 9.30 og 10.45 Søndag 7. sep kl. 14 og 16 ![]() Rødhætterne er en gyserhistorie for de små. Vi kender alle eventyret om „Rødhætte og ulven“. I vores udgave er der to rødhætter, flere ulve og flere jægere! Børn og voksne fra publikum kommer på scenen og hjælper historiefortælleren med at spille historien. Publikum som helhed inddrages som statister. Med enkle „syng-med“ sange og dramatisk underlægningsmusik føres handlingen af sted. De tre bukkebruse er en rock-rap sangleg, hvor alle der har lyst, kan være med til at råbe og trampe af sted over troldenes bro. Rødhætterne og De tre bukkebruse er en blanding af teater, fortælling, leg, sang og masser af musik. De kendte eventyr får nyt liv. 45 min. 3-8 år. |